Hvad er Open Source og fri software?
Fri software (Se den officielle definition på fri software, på dansk ) er et begreb opfundet i 1983 af Richard Stallman.
Open Source er et relativt nyt begreb (fra januar 1998) som dækker over software frigivet under flere licenser, som har nogle bestemte fællesnævnere, som bl.a. adgang til kildeteksten.
Fælles for Fri software og Open Source er at det er et spørgmål om frihed ikke pris. For at forstå begrebet kan du tænke på “fri” som i “ytrings-fri” og ikke som i “fri/gratis øl”.
Open Source licenser, kan groft set, deles ind i 2 grupper – copyleft licenser og ikke-copyleft licenser.
Fri software omfatter KUN copyleft licenser, da hoved-ideologien bag Fri software er at softwaren og software baseret herpå skal forblive fri (Se den officielle definition på fri software, på dansk for uddybning).
Copyleft licenser dækker over licenser der kræver at al software baseret på software frigivet under denne licens, skal frigives under samme licensbetingelser. Herunder hører bl.a. licensen GPL, som Linux er frigivet under.
Ikke-copyleft licenser dækker over licenser der ikke stiller krav til licensen på software baseret på software under denne licens. Herunder hører bl.a. BSD licensen, som operativsystemer som FreeBSD, OpenBSD osv. er frigivet under.
Linux platformen breder sig ud på verdensmarkedet
Linux-distributionerne har traditionelt deres største udbredelse på servere, men er hastigt på vej på almindelige computere i hjemmet og på kontoret.
Der findes mange forskellige Linux-distributioner. Flere af de større distributioner har også et dansk installeringsprogram. Anvender man et af de gængse skrivebordsmiljøer som GNOME, XFCE, Cinnamon, KDE og mange andre, har man normalt automatisk en komplet dansk brugerflade, dog bortset fra enkelte applikationer, som måske ikke er oversat. Bemærk at mange distributioner blander fri software med lukket, proprietært software. Nogle indeholder dog kun frit programmel og kaldes frie distributioner.
Det at alle har adgang til kildeteksten, er med til at sikre kunden på flere områder:
- Uafhængighed af leverandør.
- Produktet dør ikke sammen med leverandøren.
- Produktet dør ikke pga. leverandørens ny strategi.
- Produktet dør ikke pga. opkøb af leverandøren.
- Produktet kan tilpasses når kunden ønsker det.
- Kunden kan selv rette, hvad han synes er fejl i produktet.
- Kunden kan benytte en anden leverandør til vedligehold af produktet.
- Hurtig rettelse af sikkerhedsmæssig og systemkritiske fejl.
- Kunden kan selv rette fejlen.
- Andre kunder retter eller forsøger også at rette fejlen.
- Kunderne/udviklerne udveksler rettelser til fejl.
- På store Open Source-projekter er fejlene typisk rettet indenfor 24 timer.
- Kunden kan selv konstatere, hvad produktet indeholder.
- kildeteksten kan gennemgås for skjulte bagdøre og lignende.
- Mulige sikkerhedsmæssige brister kan konstateres ved kodegranskning.
- Krypteringsalgoritmer kan gennemtestes for sikkerhed imod reverse engineering.
- Fjernelse af irelevante features som blot fylder op (så som påskeæg).
Det at alle efterfølgere skal have samme licensbetingelser, sikrer, at alle forbedringer kommer alle tilgode. Oftest lægges udvidelser, rettelser og forbedringer ind i det oprindelige produkt, som så kommer i en ny og bedre version.
Udviklingshastigheder er ofte meget store på Open Source projekter, da mange over hele verden kan være med i udviklingen via internet. Derved sover udviklings- og supportafdelingen på de store Open Source projekter næsten aldrig, da der oftest er en eller anden igang med projeket.
Hvordan tjener virksomheder penge på Linux? De tilbyder noget kunderne faktisk gider at købe, prissat under frie konkurrencevilkår, såsom support og ekspertise til virksomheder som f.ex. ikke selv har pengene eller behovet til at have fast ansatte medarbejdere der har det.
